Har du modet til at sætte en klar kreativ retning, tænde gnisten i klasselokalet og være det urokkelige sikkerhedsnet for unge mennesker? Så er det måske dig, vi leder efter.
Rønde Efterskole søger fra 1. august en engageret og dygtig lærer, der kan se sig selv i en central rolle, hvor faglighed og dannelse smelter sammen. Vi leder efter en kollega, der med passion og tårnhøj kvalitet vil sætte retningen for vores linjefag Kreativt Design, løfte de kreative valgfag, levere inspirerende undervisning i dansk og kaste sig helhjertet ind i rollen som kontaktlærer.
Hvem er vi? – Vores værdier og skolesyn
På Rønde Efterskole tror vi på, at efterskolelivet ikke kan forklares – det skal mærkes i det fysiske og nærværende møde mellem mennesker. Et efterskoleår hos os er et aktivt tilvalg, hvor man som elev kommer for at bidrage. Derfor lærer vi de unge at flytte blikket fra egen navle og ud mod fællesskabet. Det handler grundlæggende om at lære at være noget for nogen – både i det store og i det små.
Vi er en bred, almen efterskole, og vi er alle forpligtede i fællesskabet. Derfor er alle også betydningsfulde for at skabe den dannelse og mening, vi vil med hinanden. Det kræver, at både elever og voksne gør sig umage med at forstå det, man ikke umiddelbart forstår menneskeligt.
Vi lever vores værdier i de helt nære ting – fra at se hinanden i øjnene og sige ordentligt hej på gangene, til at tage et fælles ansvar. Vi polerer ikke modstanden eller ubehaget væk, men står ved siden af og bagved for at støtte den enkelte. Som efterskolelærer og voksen er du en del af det sikkerhedsnet, der skal give de unge modet til at begå fejl, møde modgang og derigennem vokse som hele mennesker. Målet er, at de rejser videre ud i livet med en dyb forståelse af, at man skal bidrage til verden uden nødvendigvis at forvente at få noget igen.
Dine faglige arenaer og opgaver:
Rønde Efterskole – Det faktuelle om os
Du bliver en del af et fantastisk og meget engageret lærerkollegium, der lige nu tæller 20 lærere. Rønde Efterskole skal være et rart sted at være og udvikle sig – både for medarbejdere og elever.
Ansættelsesvilkår og ansøgning
Stillingen er en fastansættelse med en ansættelsesgrad på 90% og med tiltrædelse 1. august. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.
Der vil blive afholdt samtaler mandag den 29 juni fra kl 12:00. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den onsdag den 24. juni 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du yderst velkommen til at kontakte forstander Jesper Hother på tlf. 25595519 eller viceforstander Gorm Skovsgaard 30526323
Vi glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til fællesskabet på Rønde Efterskole!
Arbejdssted
Skolevej 2, 8410 Rønde
Stillingstype
Efterskolelærer
Ansøgningsfrist
24.06.2026
Startdato
01.08.2026
Dato for samtaler
29.06.2026
Oprettet
15.06.2026
Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.
Opret JobagentVirksomhedsbeskrivelse
Rønde Efterskole er en del af den kombinerede skole Rønde Højskole og Efterskole. Vi er en skole med en rig historie og et stærkt fokus på fællesskab og faglighed. Vi er en vigtig kulturorganisation og et samlingssted på Djursland med 180 efterskoleelever, 100 højskoleelever, over 600 sommerkursister og 70 medarbejdere. Vi tilbyder et uhøjtideligt arbejdsmiljø med stærke værdier på en udviklingsorienteret skole, hvor vi danner og uddanner mennesker til at tage ansvar for eget liv og fællesskaber